Når AI opfinder kilder – og hvordan du opdager det

Af Terje Lien, lektor · 14. oktober 2026 · 2 min. læsning

Bed en AI-chat om fem kilder til en påstand, og du får fem pæne referencer med forfatter, årstal, tidsskrift og sidetal. Ofte findes nogle af dem. Nogle gange findes ingen.

Hvorfor det sker

En sprogmodel slår ikke noget op i et bibliotek, når den skriver. Den forudsiger, hvilke ord der sandsynligvis kommer næst. En reference har et meget forudsigeligt mønster – efternavn, initial, årstal i parentes, titel, tidsskrift – og modellen er god til mønstre. Resultatet bliver en reference, der ser rigtig ud, uanset om værket findes.

Fejlen er svær at opdage, fordi de opfundne referencer ofte bygger på virkelige dele: en forsker, der faktisk findes, et tidsskrift, der faktisk findes, og et emne, forskeren faktisk har skrevet om. Det er kun kombinationen, der aldrig er udgivet.

Tegn du skal holde øje med

• Titlen lyder som et resumé af præcis dit spørgsmål – næsten for godt.
• DOI'en fører ingen steder hen eller til en helt anden artikel.
• Bind og sidetal passer ikke med tidsskriftets årgang.
• Bogen findes ikke på bibliotek.dk, selv om den angiveligt er udgivet på et kendt dansk forlag.
• Forfatteren findes, men teksten gør ikke – tjek personens publikationsliste.

Hvad du skal gøre

Brug AI til idéer og søgeord, aldrig som kilde i sig selv. Hver reference i en afleveret opgave skal du selv have set – i fuld tekst eller i det mindste i et bibliotekskatalog. Den hurtigste måde at sortere en lang liste på er at indsætte den i Refvera: de referencer, der bliver fundet, kan du sætte flueben ved, og de, der ikke bliver fundet, ved du, at du skal tjekke selv.

Husk, at «ikke fundet» ikke beviser, at noget er opfundet. Det er en grund til at lede videre – aldrig mere.