RefveraKildekritik i gymnasiet, når eleverne bruger AI
Kildekritik har længe handlet om at vurdere, om en kilde er troværdig. Med AI er der kommet et nyt spørgsmål før det gamle: findes kilden overhovedet? En elev, der beder en chatbot om kilder, kan få referencer, der ser akademiske ud, men aldrig er skrevet.
Det rammer især de store skriftlige opgaver – studieretningsprojektet, SOP og andre projektopgaver – hvor eleverne selv skal finde og dokumentere deres kilder.
Et nyt første trin
Lær eleverne at kontrollere, om kilden findes, før de vurderer indholdet. Det er et konkret og let trin at øve: find værket på bibliotek.dk eller i skolens databaser, åbn DOI-linket, tjek at titel og forfatter stemmer. Først derefter kommer de klassiske spørgsmål om afsender, formål og tid.
En lektion på tredive minutter
1. Lad klassen bede en AI-chat om fem kilder til et emne, I arbejder med.
2. Eleverne prøver at finde hver kilde selv.
3. Indsæt listen i Refvera, og sammenlign med det, eleverne selv fandt.
4. Tal om resultatet: Hvilke kilder fandtes? Hvilke var næsten rigtige? Hvilke fandtes slet ikke – og hvordan så de ud?
Øvelsen virker, fordi eleverne selv opdager problemet i stedet for at få det fortalt.
Når du vurderer opgaver
En reference, der ikke bliver fundet, er ikke bevis for snyd. Kommunale dokumenter, hjemmesider og lokale rapporter findes sjældent i registre, og en elev kan have skrevet forkert af. Brug resultatet som afsæt for en samtale: «Vis mig, hvor du fandt den her.» Det er et fair spørgsmål, og svaret siger som regel mere end noget værktøj.